Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Interaktivt kort »

Miljøgodkendelser

Miljøgodkendelser

Vi har en miljøgodkendelse til vores klasse 2-3 depot, hvor det blandt andet beskrives, hvordan depotet skal opbygges og hvad kravene til modtagelse af forurenet jord er. Det beskrives også, hvad der skal føres egenkontrol med, som for eksempel jord, overskudsvand og spunsvægge.

Siden 2006 da vi fik vores miljøgodkendelse, er der sket lidt på pladsen og vi har efterfølgende fået et tillæg i 2010, som ydermere giver os lov til at drive en karteringsplads. I godkendelsen beskrives det, hvordan karteringspladsen skal opbygges og hvordan jorden skal håndteres fra modtagelse til deponering.

Til modtagelse af ren jord og ren beton og brokker kræves der ingen miljøgodkendelse, da den rene jord bruges som opfyld i et anlægsprojekt. Der er fra myndighedernes side ikke stillet krav om, at det er nødvendigt med en miljøgodkendelse til dette. Ved modtagelse af jord til dette forholder vi os derfor udelukkende til; ”Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord”.

Ønsker du at se nærmere på vores miljøgodkendelse eller tillæg skal du blot følge linket her på siden.