A-W er vore nærmeste naboer, med hovedkvarter i deres egen skurby klos opad KJ Headquarters. A-W udfører fjernvarme-
arbejder i og omkring Køge for VEKS. Og har vundet kontrakten for yderligere to år. Den omhandler ca. 18 km hovedledning og 80 kundeinstallationer. Hele besætningen tæller i alt ca. 50 mand M/K. Maskinparken består af omkring 10 gravemaskiner i varierende størrelser, samt et lignende antal små dumpere, en rendegraver, kran/grab-biler og lignende.
A-W har lejet en omladeplads lige øst for kontorbygningerne, hvorfra der forsat vil være aktivitet med lastbiler og dumpere de kommende år.
VG-Entreprenør (VG)
VG har nærmest været på pladsen i årevis. Og er travlt beskæftiget med etablering af moler, og andet havnebyggeri. Det drejer sig i høj grad om at håndtere store sten, så de er godt udstyret med passende maskiner og grej, i form af 4 Hitachi gravemaskiner, 2 stk. Volvo Gummiged, samt 2 enorme Volvo A40 Dumpere. De skal de næste par år lave de nye stenmoler, som kommer til at beskytte den nye havn.