Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Orientering om lukning for modtagelse af klasse 0-1 jord

Orientering om lukning for modtagelse af klasse 0-1 jord

Succesen er ved at være fuldendt for Køge Jorddepot – i hvert fald for hvad angår modtagelse af klasse 0-1 jord, der primært er blevet brugt til renjordsopfyldningen mellem Køge Jorddepot og Køge Marina, forøgelse af erhvervsarealerne for Køge Havn samt etablering af arealer for den kommende Unitterminal.

Vi må derfor meddele at vi inden for de næste par måneder, dog senest den 1. oktober, ikke længere kan modtage anmeldelser af ren jord (klasse 0-1) til deponering i Køge Jorddepot.

Jordsager, der er oprettet/anvist kan selvfølgelig færdigkøres. Kørselsperioden kan dog ikke forlænges.

Der vil stadig, fra tid til anden, være mulighed for os at modtage ren intakt jord (0-1 jord) til slutafdækning af arealerne på depotet, men tidspunktet vil afhænge af modtagelsen af klasse 2-3 jord til deponering. Der vil på disse sager ikke være mulighed for at opnå nogen former for rabat.

De sager, der er anmeldt/anvist og oprettet vil selvfølgelig kunne afsluttes, men den aftalte mængde vil ikke kunne blive forhøjet.

Med venlig hilsen og vi håber på et fortsat god samarbejde.
Claus Reenberg
Driftsleder

Se evt.: 2017-07-24 Nyhedsbrev – Køge Jorddepot